Sikkerhedsstillelse

Højesteret afviser forsvarsministeriets krav om sikkerhedsstillelse

Højesteretkendelse af 17 september 2013

På begæring af Kammeradvokaten (efter instruks fra forsvarsminister Nick Hækkerup og de tre andre ministre) har Østre Landsret i denne sag – som noget i øvrigt ganske usædvanligt – truffet bestemmelse om, at sagsøgerne hver skal stille sikkerhed med 40.000 kr., d.v.s. i de 11 daværende sager. (Hertil kommer for de siden anlagte yderligere 12 sager ved anvendelsen af samme beløbsstørrelser i alt 480.000 kr. Totalt: 920.000 kr.) Hvis sikkerheden ikke stilles, vil sagerne ifølge Østre Landsret blive afvist.

Klik her for kæreskrift af 29. maj 2013 tilgået Østre Landsret og se yderligere dokumenter under siden Kæremål.

Sagsøgerne har i sit processkrift 3 af 22. juni 2012 gjort opmærksom på, at: “Det af Østre Landsret d. 8. juni 2012 fastsatte krav om sikkerhedsstillelse har i den konkrete sag samme indgribende virkning som krav om egentlig indbetaling af retsafgift, da de pågældende midler ikke så længe retssagen verserer vil være disponible for de af sagsøgerne, som måtte vise sig i stand til at efterkomme det af landsretten angivne størrelsesmæssige krav på 40.000 kr. Det skal i den forbindelse tillægges vægt, at sikkerhedsstillelsen er en betingelse for sagens videre proces, jf. retsplejelovens § 321, at hver af sagsøgerne stiller sikkerhed ved deponering eller bankgaranti for det af Landsretten angivne beløb på 40.000 kr. Retsafgifter må i medfør af EMRK ikke blive så høje, at der de facto foreligger en hindring for domstolsprøvelse i strid med EMRK artikel 6.

Nærværende sag om tortur m.v. drejer sig om retsspørgsmål af helt ektraordinært stor betydning for sagsøgerne, som har ingen eller yderst begrænsede midler til rådighed. I EMDs dom af 25. januar 2007 i sagen Iorga mod Rumænien, fandt Domstolen, at en retssag om samvær blev anset for at være af så stor betydning for sagsøgeren, at en ganske lav retsafgift (21 euro), som udgjorde en månedsindtægt for pågældende husstand, blev anset for en krænkelse af borgerens rettigheder efter EMRK art. 6. Sagens karakter er også tillagt betydning i andre domme, hvor EMD har konstanteret krænkelser i national ret, jf. f.eks. sagens Kniat mod Polen (dom af 26. juli 2005), præmis 41.

I sagen “Kreuz mod Polen” (dom af 19. juni 2001) fastslog EMD, at det var en krænkelse af EMRK art. 6, at klager skulle betale en retsafgift svarende til en gennemsnitlig årsindkomst i Polen.

Det gøres gældende, at sikkerhedstillelsen på 40.000 kr. for hver sagsøger er uproportionelt høj sammenlignet med de økonomiske forhold for sagsøgerne og den økonomiske situation i Irak.”

Uddrag af Processkrift 3 af 22. juni 2012 (kan læses i sin helhed under menupunktet “Processkrifter”).

Østre Landsret har desuagtet efterfølgende fastsat følgende frister for indbetaling af den af de irakiske torturofre krævede sikkerhed, og har oplyst at manglende betaling ville medføre afvisning af sagerne.

- 29. juni 2012,

-  3. september 2012,

- 17. december 2012 og

- 15. februar 2013.

Retsbogsudskrifter fra Østre Landsret for 8. juni 2012, 10. august 2012, 30. november 2012 og 7. januar 2013.

 

 

Kære til Højesteret:

Indtil nogle gennemførte ændringer af retsplejeloven kunne sådanne kendelser om sikkerhedsstillelse, m.v., automatisk kæres til Højesteret. Retsplejeloven er ændret således, at dette kræver en såkaldt “kæretilladelse”, jf. retsplejelovens § 392.

Det er i retsplejeloven og blandt retsteoretikerne på universiteterne uafklaret, om retsplejeloven skal forstås således, at det er Procesbevillingsnævnet eller Højesteret selv, der skal udstede kæretilladelse i det konkrete tilfælde. Sagsøgerne har ved skrivelse af 22. juni 2012 tilskrevet begge instanser.

Skrivelse af 22. juni 2012 til Procesbevillingsnævnet og Højesteret.

D. 29. juni 2012 meddelte Procesbevillingsnævnet, at det ville afvente Højestrets og Østre Landsrets stillingtagen.

D. 6. september 2012 meddelte Højestret, at kære kun ville kunne ske med Procesbevillingsnævnets tilladelse.

D. 11. september 2012 anmodede sagsøgerne Procesbevillingsnævnet om at tage stilling til ansøgning af 22. juni 2012 om kæretilladelse. 

D. 4. januar 2013 bad Procesbevillingsnævnet om at få oplyst, om ansøgning om kæretilladelse af 22. juni 2012 ønskes fastholdt, hvilket blev besvaret bekræftende d. 11. januar 2013.

Status vedr. de retssikkerhedsmæssige forhold omkring domstolenes stillingtagen til sikkerhedsstillelse for sagsøgerne pr. 15. januar 2013:

1. Kammeradvokaten har efter instruks fra forsvarsminister Nick Hækkerup og tre andre ministre begæret, at der skal sstilles sikkerhed (første gruppe sager: 440.000 kr., svarende til for begge grupper sager: 920.000 kr.), hvilket Østre Landsret har fulgt i sin afgørelse.

2.  Sagsøgerne ønsker at opnå Højesterets stillingtagen til beslutningen, som findes stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, retsplejelovens grundidé om adgang til domstolene og Den Europæiske menneskerettighedskonventions art. 6, og har derfor til de to relevante instanser d. 22. juni 2012 søgt om såkaldt “kæretilladelse”.

3. Der foreligger endnu ikke nogen stillingtagen fra Procesbevillingsnævnet, som ifølge Højesterets beslutning af 6. september 2012 skal afgøre spørgsmålet om kæretilladelse.

4. At der skal hengå 7 måneder (muligvis længere) med bare at få afgjort en for sagsøgernes adgang til domstolene ødelæggende beslutning, må anses for helt uacceptabelt og stridende mod ethvert rimeligt hensyn for retssystemets virke og sagsøgernes grundlæggende menneskerettigheder.